Skip to main content
Højskolelivet

Solstrålehistorier og dummehatten uge 14

By April 10, 2016May 11th, 2016No Comments

Hver fredag efter frokost bliver der holdt elevmøde, hvor eleverne drøfter ugens gang. I den forbindelse deler vi elever de “solstrålehistorier”, vi har hørt om, set eller oplevet. Det samme gælder for de historier, hvor en elev har dummet sig. Når alle “dummehistorierne” er blevet delt, stemmer vi om hvilken historie, vi synes er den bedste. Eleven som indgår i den bedste historie, bliver vinder af “dummehatten” i en uge.
Hver uge vil vi her på bloggen dele en af solstrålehistorierne og dummehistorien. Det vil vi gøre, da vi synes, det giver et godt indblik i livet her på højskolen. Enjoy!

Ugens solstrålehistorie
Stakkels Jesper har en uheldskvote, som er højere end de flestes. Det kom til at betyde for ham, han var nødt til at tage tilbage til Danmark i et par uger, da han kom til skade med sin fod. Men da Jesper onsdag aften kom tilbage til skolen, var der ikke meget tvivl om, det var ugens højdepunkt. For Jespers vedkommende var ugens solstrålehistorie den fine velkomst, han fik – så på sin vis er vi alle solstråler i denne uge!

Ugens dummehat
Caroline løber for anden gang med dummehatten – denne gang for to helt fantastiske udtalelser. Under et spil BezzerWizzer spurgte hun sine medspillere, om Sverige egentlig ikke er en ø. Geografi er vist ikke en af spidskompetencerne her på skolen…
Og da hun en anden dag sad og snakkede med et par stykker fra skolen, havde hun brug for at vide, om en rejecocktail rent faktisk er en cocktail.
Åh Caro – keep them coming, de beriger vores hverdag med grin og smil.