Skip to main content
Højskolelivet

Solstrålehistorier og dummehatten uge 10

By March 12, 2016April 11th, 2016No Comments

Hver fredag efter frokost bliver der holdt elevmøde, hvor eleverne drøfter ugens gang. I den forbindelse deler vi elever de “solstrålehistorier”, vi har hørt om, set eller oplevet. Det samme gælder for de historier, hvor en elev har dummet sig. Når alle “dummehistorierne” er blevet delt, stemmer vi om hvilken historie, vi synes er den bedste. Eleven som indgår i den bedste historie, bliver vinder af “dummehatten” i en uge.

Hver uge vil vi her på bloggen dele en af solstrålehistorierne og dummehistorien. Det vil vi gøre, da vi synes, det giver et godt indblik i livet her på højskolen. Enjoy!

Ugens solstrålehistorie

Da bakteriefloraen er helt anderledes her i Afrika, end den er i Nordeuropa, kan det ikke undgåes, at op til flere af os bliver syge under opholdet. Søde Ingvild har desværre været ramt af en ordentlig omgang sygdom den sidste uges tid. Da hun skulle til lægen inde i Stone Town og ikke havde kræfter til at gå ud til taxaen, stod Tobias med det samme klar til at bære hende ud i taxaen.

Ugens dummehat

Her på Zanzibar Højskolen bliver der spillet en masse volley – og der bliver uden tvivl gået rigtig meget op i det! Faktisk så meget, at man er villig til at sætte liv og lemmer på spil, eller i hvert fald et par shorts og et par kugler på afveje. Det oplevede Laurids i hvert fald, da han kastede sig på knæ for at samle Jens’ forrygende smash op, og det resulterede i en flænge fra for til bag. Det skal lige siges, at underbukser ikke rigtig er noget, drengene bruger hernede. Lad os bare sige, at det måske var meget godt, der kun var drenge på banen den dag.

Dette stunt kunne ikke komme udenom en dummehat og et godt grin!