Skip to main content
Frivilligt Arbejde

Frivilligt arbejde i udlandet

By March 15, 2017April 20th, 2023No Comments

Frivilligt arbejde i udlandet

Med Zanzibar Højskolen

Har du overvejet at lave frivilligt arbejde i udlandet, og er igang med at undersøge de forskellige muligheder rundt omkring i Verden, eller er du bare nysgerrig af andre grunde, så kan du her læse om følgende:

  1. Hvad er frivilligt arbejde i udlandet med Zanzibar Højskolen?

  2. Hvordan er Zanzibar Højskolens tilgang til frivilligt arbejde?

  3. Hvad får jeg ud af frivilligt arbejde i udlandet?

  4. Hvor kan jeg se mere?

1. Hvad er frivilligt arbejde i udlandet med Zanzibar Højskolen?

På Zanzibar Højskolen laver vi forskellige former for frivilligt arbejde, som du kan være en del af. Vi ønsker at gøre en forskel i lokalmiljøet igennem relationer. Det afspejler de forskellige former for frivilligt arbejde, vi beskæftiger os med også.
Som en del af dit højskoleophold, kan du prøve kræfter med et af følgende:

  • Undervise i engelsk og matematik på lokale skoler.
  • Arrangere sportsevents eller sportstræning for børn og unge (f.eks. fodbold-, volley- eller cirkel-træning/workout-timer)
  • Lege med de lokale børn – Skab et frirum for de lokale børn, hvor i kan lege og have det sjovt. Leg bøf med løg, byg lego eller lav legetøj med børnene. Brug din fantasi og vær kreativ med børnene.
  • Landsbybiograf – Organiser en landsbybiograf for de lokale børn/unge. Der er ingen biograf i Paje (den landsby højskolen ligger i), men som alle andre børn, synes de lokale børn her også, at det er sjovt at se tegnefilm. Det giver du dem således mulighed for.
  • Byggeprojekter af diverse slags. F.eks. har vi bygget en multibane på den lokale skole, og senest har vi lavet en basketballbane på skolen også.
  • Formidle og kommunikere af alle slags historier fra Zanzibar til Danmark – Reporter historier fra Zanzibar/ Tanzania/ Afrika og vær med til at oplyse og skabe debat i Danmark om livet her på det afrikanske kontinent.
  • Undervise de lokale unge i at lave film – Styrk de lokale unges stemme i verden gennem filmmediet. Lær dem en metode til at få deres budskab frem i verden.
  • Lektiehjælp i engelsk – Hjælp de lokale børn og unge med deres lektier. Det er ikke alle børn og unge i Paje, som har forældre, som har ressourcerne til at hjælpe deres børn med skoleogaver. Vær med til at hjælpe disse børn og unge med deres lektier, og bidrag til at give dem bedre chancer for at gennemføre deres skolegang.

2. Hvordan er Zanzibar Højskolens tilgang til frivilligt arbejde?

Måden vi på Zanzibar Højskolen går til frivilligt arbejde er baseret på en filosofi om ligeværdighed og gensidig kulturel udveksling.

Det betyder kort sagt, at vi indgår i en ligeværdig relation med lokalbefolkningen. Det betyder også, at jo mere energi, du selv investere, jo mere får du selv ud af det.

3. Hvad får jeg ud af frivilligt arbejde i udlandet?

Det er et godt spørgsmål, ikke? Lad os prøve at omformulere spørgsmålet til: “Hvad får jeg ud af at gøre noget godt for andre uden at forvente noget tilbage? Det har du måske selv et svar på. Dét vi oplever er glæde og smil. Ønsker du at gøre en forskel for andre – i det større perspektiv eller i de små dagligdagssituationer – skaber du glæde omkring dig og smil, og det kan ikke vejes og måles i et afkast, men mærkes som en følelse af velbehag.

Du lærer også en anderledes kultur at kende, og i kulturmødet opstår en mulighed for at lære om din egen kultur og forstå din egen kulturelle baggrund, værdier og normsæt.

Ønsker du at søge ind på et studie, er frivilligt arbejde i udlandet blandt andet noget som tages i betragtning på et kvote 2 ansøgning. Læs mere her: www.zanzibar-hojskolen.dk/overvejer-du/afstem-dine-forventninger/#uddannelse

4. Hvor kan jeg se mere?

Hvis du er mere nysgerrig kan du læse mere om frivilligt arbejde i udlandet med Zanzibar Højskolen her: www.zanzibar-hojskolen.dk/frivilligt-arbejde

Eller se forskellige film fra tidligere elevers frivillige arbejde: http://urlen.dk/O8f

Har du nogle spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på:
Mail  info@zanzibar-hojskolen.dk eller chatfunktionen her på hjemmesiden.
Du kan også ringe på telefon +45 2320 2288