Det første jeg lagde mærke til, da jeg borede fødderne ned i det næsten absurd hvide sand, var havet. Det havde den helt rigtige nuance af blå, som jeg ellers troede kun fandtes på postkort, der har været en tur eller to igennem et photoshop-program. Når man først står og beundrer havets terapeutiske bølgen, kan man ikke undgå at lægge mærke til de mange kitesurfere, som så elegant glider henover bølgerne ind og ud mellem hinanden, alle trukket af farverige drager.
Det var allerede der, at tanken om at være en del af kitesurferne plantede sig. Jeg meldte mig derfor til et kitesurfingkursus hos Zanzibar Kite Center, og dagen efter stod jeg for første gang med en drage i hænderne.
Kurset bestod, for min og mit holds vedkommende, af 9 timers undervisning fordelt over fire dage. Jeg fandt ud af, at lige så let, som kitesurfing så ud til at være, lige så svært var det. Der blev slugt en hel del saltvand og skrabet et par knæ, når dragen besluttede sig for at trække en igennem vandet med styrke af overraskende karakter. Men når man så endelig kom op at stå på boardet, selvom det måske kun var i 5 sekunder, så var det det hele værd! Jeg kan sagtens forstå, at så mange kitesurfere strømmer til Zanzibar. Her er nemlig perfekt vind og perfekt lavt vand – som især er rart for en begynder, som mig, hertil skal det også siges, at omgivelserne er internationalt anderkendte, da Paja tidligere er rangeret som værende et af verdens bedste kitesteder..
Da jeg kastede mig ud i at prøve at mestre kitesurfingkunsten, blev jeg, som så mange gange før, bekræftet i, at al begyndelse er svær. Man skal væbne sig med tålmodighed og erkende, at nogle gange, saa gør dragen, boardet eller benene bare ikke det, som man vil have dem til. Selv har jeg lang vej endnu, og nu hvor vinden er stilnet lidt af for en periode, bliver træningen sat lidt på pause. Jeg er dog sikker på, at jeg skal prøve at komme op på boardet og stå igen, men om jeg kommer til at tæmme dragen, ved jeg ikke. Om ikke andet vil jeg hvert fald give det et forsøg – eller 10.
– Emma Kragelund Christensen