Zanzibar
Højskolen
Din højskole i udlandet
Der venter et eventyrligt højskoleophold i udlandet
Sabbatår i Afrika - Alt i én pakke
Velkommen til Zanzibar Højskolen – din unikke mulighed for et meningsfyldt sabbatår i udlandet. Vi tilbyder en alt-i-én-pakke med dansk højskole, frivilligt arbejde og spændende rejser i Afrika. Med næsten 20 års erfaring i Tanzania har vi opbygget lokalt kendskab og højskoleerfaring, der skaber meningsfulde livsoplevelser og stærke relationer mellem lokale og studerende. Lad os udforske verden sammen og fylde rygsækken med uforglemmelige minder og venskaber for livet.
Højskoleophold i udlandet
Drømmer du om at tage på højskole i udlandet? Om et højskoleeventyr med personlig udvikling, spændende fag, udflugter, aktiviteter og nye venskaber for livet? Gør dig klar til et unikt Afrika-eventyr, der i en bølge af fællesskabsfølelse åbner horisonter, styrker selvforståelsen og dykker ned i den lokale kultur.
- Fællesskab
- Teambuilding
- Højskolefag
- Morgensang
- Fællesidræt
- Fester
Backpacking
Skab din personlige backpacker-rejse og lad disse unikke eventyr forme dine minder for livet. Udforsk det magiske Tanzania med safari, bjergvandring og andre eventyr. Oplev Zanzibars fortryllende atmosfære med spændende udflugter, vandsport og autentiske kulturelle oplevelser.
- Safari
- Hiking
- Backpacking
- Kitesurf
- Surf
- Dykning
Frivilligt arbejde
Siden 2004 har Zanzibar Højskolen skabt positiv forandring gennem frivilligt arbejde i Afrika. Vi fokuserer på kulturudveksling, interaktion med børn og unge, samt miljøprojekter og har et fast samarbejde med et børnehjem. Din indsats gør en forskel, og du får en lærerig livsindsigt, der vil forme din fremtid.
- Projektledelse
- Samarbejde
- Frivillighed
- Ligeværdighed
- Miljøbevaring
- Bæredygtighed
Informationsmøder
Bliv klogere på vores højskole i udlandet
Vi glæder os til at møde dig og fortælle dig mere om livet på Zanzibar Højskolen og alle de fantastiske oplevelser som kan vente dig, der vil med på højskole i udlandet. Nedenstående informationsmøder er til dig der rejser eller overvejer at deltage i efterårs-holdet 2024 eller på et senere hold.
Spørgsmål og svar om vores danske højskole i udlandet
FAQ’s vedrørende Zanzibar Højskolen
Hvad er Zanzibar Højskolen?
Zanzibar Højskolen er en privatejet tanzaniansk-skandinavisk højskole. Det vil sige, at skolen både er tanzaniansk og skandinavisk ejet, men 100% drevet med afsæt i den danske højskole ånd, hvor dannelse, socialt samvær og samfundskritisk tænkning er i fokus. Konkret søger vi, at skabe indsigt og udsyn ved at lade mødet mellem den skandinaviske og den tanzanianske kultur danne afsæt for selvrefleksion, kritiske diskussioner og erfaringsudveksling. Samtidig er skolen ramme om hyggelige aftner, afvekslende linjefagsundervisning og afslappende stunder, hvor venskaber på tværs af kulturer mødes.
Hvem er højskolen for?
Højskolen er i udgangspunktet for alle. Vi har som sådan ikke nogen aldersbegrænsning.
Kursisterne er dog typisk i alderen 18-23 år. Dermed ikke sagt at man ikke kan deltage, hvis man ikke lige falder ind under denne aldersgruppe. Vi har den holdning, at alder kun er et tal og at ens egen indstilling til alder har stor betydning.
Hvad kan jeg bruge et højskoleophold i udlandet til?
Udover den enorme personlige udvikling og dannelse du vil modne i løbet af dit ophold, kan et ophold på Zanzibar Højskolen desuden styrke dine muligheder for at blive optaget på en uddannelse igennem kvote 2, hvor du bliver vurderet på dine kvalifikationer.
Et ophold på Zanzibar Højskolen opfylder to kvote-2 kriterier i ét ophold:
- Højskoleophold af typisk 16 ugers varighed
- Udenlandsophold på min. 3-6 måneder som f.eks. skoleophold med undervisning på gymnasial eller videregående niveau eller ophold med sprog-undervisning.
Kilde: www.ug.dk
Det er altså en stor fordel for dig, der gerne vil søge ind på kvote 2 at tage et ophold på en udenlandsk højskole som Zanzibar Højskolen. Du vil få flere kvalifikationer, som vil blive vurderet positivt på din kvote 2 ansøgning. Med andre ord er der flere gode grunde til at tage med på vores højskole i Afrika.
Hvilke linjer er der på skolen?
Udover den obligatoriske undervisning i hovedfagene Selvindsigt, Kulturforståelse, Miljøkendskab og Swahili, kan du vælge imellem 3 linjefag, som er Idræt, Hands On Zanzibar og Volontør.
Hvordan skal jeg bo?
På højskolen bor du enten i et værelse i vores hovedhus med 1-3 af dine medkursister eller i en bungalow med 3 andre kursister. Værelserne bliver fordelt tilfældigt og efter køn. Der er køjesenge på værelserne med myggenet og lagen til hver seng. Derudover er der en ventilator til at skabe lidt luft til de varme aftener. Alle værelser har bad og toilet tilknyttet.
Er Zanzibar Højskolen en dansk højskole i udlandet?
Zanzibar Højskolen er en privatejet tanzaniansk-skandinavisk højskole, drevet med afsæt i den danske højskole ånd. De fleste betragter det dog som en dansk højskole i udlandet, da administrationen er dansk ligesom de fleste lærere og elever er danske.
Hvilke aktiviteter er der på jeres højskole?
På vores højskole kan man deltage i aktiviteter som fodbold, beach volley, dykkerudflugter, surfture, paddleboarding, og kitesurfing. Derudover arrangeres der ture til Stone Town og krydderiture, ligesom du kan dase ved poolen eller nye en snorkeltur i havet. Det er nogle af de unikke oplevelser der venter, hvis du vælger os som din højskole i udlandet.
Hvad koster det at rejse på højskole i udlandet?
Prisen for vores højeskoleophold i udlandet er 89.612 DKK (Efteråret 2024).
Se priser for ophold på vores højskole i udlandet.
Hvor lang tid varer højskoleopholdet?
Højskoleopholdet strækker sig samlet set over 16 uger. Der rejser to hold om året. Tager du på højskoleophold i foråret er det fra februar til juni, og tager du afsted med efterårsholdet er det fra august til december.
Hvordan er maden på jeres højskole?
Vi har et stort køkkenpersonale, der hver dag sørger for vores 3 hovedmåltider, mellemmåltider og frugtanretninger.
Vi spiser sammen i vores spisesal og menuen spænder bredt og varieret fra lokale til velkendte retter.
Hvordan kommer jeg derned?
Vi rejser til højskolen fra Kastrup lufthavn og flyver afsted sammen. Typisk med en enkelt mellemlanding.
Hvornår rejser I?
På forårsopholdet rejser vi ca. d. 26. februar.
På efterårsopholdet rejser vi d. 26. august.
Afrejsedatoen for hvornår vi rejser til højskolen kan dog svinge med et par dage alt efter hvilke flybilletter vi får.
Er det en højskole med rejser?
Ja, vi er en højskole i udlandet med rejser. Du får en 12 dages adventure-tur til fastlandet i Tanzania, som byder på hiking, safari og møder med forskellige kulturer. Det er en på forhånd planlagt højskolerejse fyldt med overraskelser.
Dertil kommer 16 dages rejseuger, hvor du har frihed til at rejse rundt som backpacker, enten på lavt eller højt budget. I denne periode kan du eksempelvis besøge Zambia, Rwanda eller bestige Kilimanjaro. Denne form for højskolerejse tilbyder muligheder for at opleve nye kulturer og udforske forskellige aktiviteter som bungy jump eller roadtrips.
Derudover er der rig mulighed for i fritid og weekender, at rejse rundt på Zanzibar og tage på udflugter til den nærmeste storby, StoneTown.
Zanzibar Højskolen er derfor oplagt for dig der søger en rejsende højskole i udlandet.
Er det sikkert at rejse på højskole på Zanzibar?
Zanzibar betragtes generelt som et sikkert sted, og skolen tilbyder råd og retningslinjer for at navigere sikkert på øen på egen hånd. Der er desuden vagter på skolen for sikkerhed om natten. Så du roligt kan vælge Zanzibar Højskolen som din højskole i udlandet.
Rejsehøjskole
Hos os kombinerer vi den klassiske højskole med rejser. Du kan kalde det en rejsehøjskole, men vi har en fast base på Zanzibar. Hvert hold byder på en 12 dages adventure-tur til fastlandet i Tanzania med hiking, safari og møder med forskellige kulturer. Det er en planlagt højskolerejse, der er arrangeret af skolen, og som byder på et væld af overraskelser.
Dertil er der 16 dages rejseuger, hvor du har friheden til at rejse som backpacker med dine nye højskolekammerater. Her deler eleverne sig typisk op i mindre grupper, og planlægger deres egen tur (med gode råd fra højskolen). Her kan du fx besøge Zambia, Rwanda, Sydafrika eller bestige Kilimanjaro.
Derudover har eleverne gode muligheder for at udforske Zanzibar i fritiden og weekenderne, hvor eleverne har fri. Her er den nærmeste storby, StoneTown en populær rejsedestination.